Så er det tid til en pause…

Så er den første uge af mit nye studie ved at være færdig og det har været noget nyt for mig. Hele ugen har jeg været bange for, at nogen skulle opdage at jeg pjækkede fra arbejde….. Jeg har været sikker på at min køkkenchef skulle dukke op og skælde mig ud fordi jeg ikke var mødt på arbejde. En stress over at klokken snart var tolv og service skulle starte og jeg var ikke klar. Så det har  været en tilpasning. På ingen måde en dårlig tilpasning vil jeg da lige understrege.

Tanken om at kunne styre sin egen tid, har været lidt af en drøm længe. At skulle tilpasse sig efter faste arbejdstider er svært for mig. Selvfølgelig skal der stadigvæk afleveres unger om morgenen og Julie skal på arbejde, men min tid er blevet mere fleksibel. Det håber jeg letter lidt i det der tids ræs som hverdagen nogle gange bliver. Et ræs der virkelig ikke passer godt til min lille familie.

IMG_0176

Så er det tid til en pause. Surdejsbrød…….. Hvis surdejen er blevet passet skulle den snart være klar. Surdejsbrød bestemmer selv hvornår det er tid til at bage. Det fascinerer mig rigtig meget, da man ofte laver mad ud fra den devise om at det skal være klart på et bestemt tidspunkt. Det kan man bare ikke rigtig med surdej. Der er så mange faktorer der spiller ind……fugtighed i luften, hvor varmt det er, om melet er godt, er det æltet ordenligt….. man kunne blive ved….

Slutfodring af surdejen skal gøres, så surdejen bliver stærk nok til arbejde.

  • klokken 13 – Første fodring 100g surdej røres sammen med 50ml vand og 50g mel.
  • Klokken 21 – Anden fodring tilsæt 100ml vand og 100g mel til surdejen.
  • Klokken 6 – Tredje fodring tilsæt 200ml vand og 200g mel til surdejen.

Tidspunkterne er mest bare for at give dig en ide om intervallerne.

Nu skal den stå fremme til midt på dagen, så skulle den gerne være klar til brug.

Basis brød:

  • 405 g hvedesurdej
  • ca 760 g øko hvedemel
  • 400 ml vand
  • 20 g havsalt

Jeg bruger en røremaskine til at ælte dejen sammen, men det kan sagtens gøres i hånden. Ælt surdej, mel og vand sammen til en dejlig elastisk dej. Stil den i en skål og drys salt over og vent 20 min. Derefter æltes dejen godt igennem igen og stilles til hævning. Den skal vokse til den dobbelte størrelse. Så skal dejen æltes igennem igen, prøv at få strukket dejen rigtig godt. Herefter plejer jeg at dele dejen og lave to brød. Brødet stilles på bagepapir med løst film over og stilles i køleskabet natten over. Tag det ud om morgenen og lad det stå et par timer og hæve. Det er klart når du kan trykke en finger ned i dejen og den så hæver sig hurtigt igen. Der skal fuld smadder på ovnen (250 grader ved alm.varme) og stil gerne en lille bakke med vand i bunden. Brødet skal bage cirka 30 min men det kan variere meget.   IMG_0159-2

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s