Duften af Nivea og lyden af Tomtom

Det er ferie tid og vi er så heldige at vi er kommet til Toscana.IMG_0118

Jeg husker Italien i glimt fra da jeg var lille. Kæmpe bølger på stranden, at falde over det samme trin om og om igen, at sidde med min mor på toppen af et bjerg med en italiensk familie der lavede julepynt….mærkeligt men sandt!…. og så duften af Nivea solcreme. Duften af solcreme sender mig lige tilbage til min barndom hver gang. Der er noget fint over at noget så simpelt kan vække så mange minder på så kort tid. Jeg husker ikke meget om maden, men jeg var heller ikke så madglad da jeg var lille, så det har ikke gjort det store indtryk på mig…….Det gør det nu! Jeg forstår til fulde hvad det simple betyder, når ens råvarer bare er så gode. Når tomater blæser dine smagsløg helt væk med smagen af sødme og sol.
Når det kommer til mine børn, så håber jeg at de husker deres ferier på samme måde som jeg gør og at de husker den ene ting der sender dem lige tilbage, den dag de er voksne. Problemet er bare, at jeg er bange for at det bliver vores navigationsanlæg de husker!!! Jane fra TomTom har været på ferie med os altid……”Go left in the roundabout, second exit”…. Det er altså ikke lige det, jeg har sigtet efter. Det er jo ikke fordi man helt selv kan være herre over, hvilke minder ens unger skal have men alligevel!…..TomTom….??

Hakket persille
Så i håbet om at vi kunne lave nogle andre minder, bestemte vi os for, at have en mad dag med børnene….Det gik også okay på de fleste punkter, når man ser bort fra, at mine unger godt kan komme lidt op at køre over meget lidt, ( i dette tilfælde over hvor seje og klamme blæksprutter er!)hvilket resulterer i at faren, som er kok, udøver streng kokkedisciplin på både kone og børn i 30 graders varme…..men ellers så gik det godt!!

IMG_0121-2
Julie og ungerne har længe ville prøve blæksprutte, så forretten skulle være fyldte blæksprutter i hvidvin. Til hovedret bøffer og friske pølser på grillen med salat og til dessert, noget jeg ikke selv har lavet i mange år, Tiramisu.
Vi startede med at lave tiramisuen eller rettere jeg lavede den, for vi havde ikke helt overvejet hvilke køkkenredskaber der var……Så den stod på håndpisker med dreje hjul, ikke helt noget to drenge kan koncentere sig om særligt længe og fair nok med det. De hjalp med at samle den og den blev så god.

IMG_0089
Og så videre til de berømte blæksprutter som drengene kastede sig over med stor iver…De blev farseret med hakkede blæksprutte arme, rasp, hvidløg, revet citronskal, persille og kapers. De blev bagt i ovnen i 25 min med hvidvin de sidste 10 min.

IMG_0127-2

IMG_0130-2

Virkelig en dejlig ret og nej ungerne kunne overhovedet ikke lide den! Hovedretten giver sig selv.

IMG_0133-2
Om det har givet mine unger gode minder eller om det hele er glemt i morgen ved jeg ikke, men jeg håber virkelig ikke at det er lyden af TomTom der vækker minderne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s