Chili

Som jeg før har berettet så har jeg ikke grønne fingre og det prøver jeg at acceptere selvom det er svært…..
I foråret plantede min søn og jeg chiliplanter. Det var ikke noget jeg havde meget tiltro til da det hele var købt i Tiger butikken…..
Tiden gik og nu har vi fire store flotte planter i vindueskarmen og det er jeg svært tilfreds med. Nu ligger landet bare sådan at jeg jo også syntes, at der skulle komme chilier på, for det var jo det, der var planen! Der sker bare ikke noget som helst…….Der kommer en masse hvide blomster, som så visner uden det giver frugt.

chiliplanteSå efter en smule research er jeg kommet frem til, at man åbenbart skal hjælpe med at bestøve planterne……… Hvilket jeg syntes lyder helt mærkeligt!! Nu ved jeg, at der nok er nogen der vil stikke en finger i vejret og mene at jeg ikke har hørt meget efter i biologi timen . Hvilket er sandt nok, men jeg er altså helt med på det med blomsterne og bierne. Pointen er bare at jeg ikke kender eller har hørt om nogen der fandt det nødvendigt at have en bistade på anden sal i København for at kunne gro chilier. Det virker en smule voldsomt i mine ører og min kone kan virkelig ikke lide bier. Tænker at det ville være en stressende tid for os alle, hvis det skulle være løsningen.
Efter mere research kom det frem at planterne skulle rystes lidt og man kunne løsne pollen med fingerne. Så det fik jeg Julie til at gøre, da jeg mente at det kun var rimeligt, nu da bistaden var udelukket pga. frygten for bier.

Det er tre uger siden og der er ikke sket noget endnu……………….

chiliplante-2

Reklamer

Der er nogle, der ikke mener det er mad!

Jeg forstår det ikke men der findes mennesker som mener at suppe ikke gælder som et måltid……… I min verden passer det altså ikke, suppe er mega god aftensmad. Suppe har flere ting der virker. For det første er mulighederne for smag og topping næsten uendelige, let overdrivelse, det ved jeg men det er tæt på. Det næste er hygge faktoren, der er noget ved suppe som bare indbyder til hygge, om det er fordi man skal sidde og hænge over sin skål eller fordi det fylder kroppen med varme, ved jeg ikke helt, men det virker…. Som ekstra bonus herhjemme så spiser min meget grøntsags forskrækkede søn, alt slags suppe. Så når vi syntes at der skal grønt i ham så bliver der lavet suppe.

IMG_0032

I fredags fandt jeg Hokaido græskar og det bliver til en virkelig god og nem suppe.

Du skal bruge:

  • 1-2 Hokaido
  • 2 løg
  • 3 gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • Chili flager eller friske chili
  • Vand eller fond

Hokaidoen skrælles og kernerne fjernes. Derefter skæres det i stykker. Løg, gulerødder og hvidløg skrælles og snittes.
Løg og græskar steges godt af i en gryde, det må gerne tage farve. Vent med at komme hvidløg i, da det godt kan blive bittert hvis det får for meget varme. Når løg og græskar er stegt godt, kommes hvidløg og chili ned i gryden. Så skal der vand på, så det dækker. Det hele koges mørt og blendes. Smag til med salt og peber.

Til topping stegte jeg bacon, rugbrød, snittet grønkål og kom en kold skefuld creme fraise på.

Det må siges at det er den bedste efterårshygge man kan lave og jo suppe er altså et måltid i sig selv…….